Arteta raser: - Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Mikel Arteta var langt fra tilfreds med dommer Anthony Taylor og VAR-rummet, da Arsenal i går spillede uafgjort med Brighton på den engelske sydkyst.
Efter kampen fortalte den karismatiske spanier således sin ærlige mening om særligt én kendelse, der fik afgørende betydning for kampens udfald. Det gjorde Arteta til BBC.
Arsenal mistede vigtige point i toppen af tabellen, da de delte i porten med Brighton.
Det store samtaleemne efter kampen var straffesparket, som William Saliba begik mod Brighton-angriberen Joao Pedro efter 59 minutter. Her stødte Arsenals franske forvarsklippe hovedet sammen med Pedro inde i feltet, hvorefter der prompte blev peget på pletten.
Dog havde Saliba haft kontakt med bolden inden kontakten med brasilianeren, og det er netop her kæden hopper af for Arteta. Den spanske træner forstod absolut ingenting af kendelsen, som VAR-rummet brugte splitsekunder på at vurdere efterfølgende.
Januar-transfervinduet er i fuld gang – følg med i vores TRANSFER LIVE.
– Jeg er virkelig skuffet over beslutningen (om at give et straffespark, red.), der ender med at føre til målet. Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv.
– Han (Saliba, red.) rører også bolden i situationen. Derfor er der aldrig straffe – og det har jeg heller aldrig ført set dømt i hele min karriere. Det er bizart. VAR tjekkede det, men det tog kun tre sekunder, lyder det fra Arteta til BBC.
LÆS OGSÅ: Triste nyheder om Jesper Lindstrøm
Brighton er enig i kendelsen
Men står det til Brightons tyske træner Fabian Hürzeler er han lodret uenig.
– Der var tydeligt straffespark. Det er hoved mod hoved-situation. Hvis det var en hvilken som helst anden kropsdel, så ville alle sige, at der skulle dømmes et straffespark. Joao Pedro placerer bolden med sit hoved, og derefter kommer Saliba for sent ind i duellen, fortæller Fabian Hürzeler.
Du kan se samtlige højdepunkter fra Brighton og Arsenal øverst i artiklen. Efter 2:00 minutter kan du selv være dommer over den omtalte straffesparkssituation.