Av, av, av: Frygtelig United-statistik efter Sir Alex-exit
Manchester United havde sine hvedebrødsdage under Sir Alex Ferguson.
Der er efterhånden langt til, hvad man så under den karismatiske skotte, til hvad man nu oplever, når man tuner ind på Manchester Uniteds kampe.
At De Røde Djævle har haft det svært, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben, kan nu også aflæses af en statistik, der, set med United-briller nok ikke er så rar at læse.
Det viser nemlig, at klubben har tabt lige så mange Premier League-kampe på Old Trafford, siden han forlod klubben, som man gjorde under hele hans ledelse, nemlig 26, skriver TNT Sports.
Den seneste Premier League-kamp, der blev tabt på Old Trafford, indtraf i dag, søndag, hvor United tabte med 0-3 til lokalrivalerne fra Manchester City.
I det henseende er det værd at bemærke, at Sir Alex Ferguson stod i spidsen for klubben i en periode på 27 år fra 1986 til 2013, mens det altså som bekendt er 10 år siden, han forlod klubben.
Premier League blev dog først grundlagt i 1992.
Man United have now lost as many Premier League games at Old Trafford since Sir Alex Ferguson retired as they did during his 26 years at the club 😳 pic.twitter.com/neU948snBg
— Football on TNT Sports (@footballontnt) October 29, 2023
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Tæt på ny VAR-skandale? Se de bizarre streger her
2. Se målet: Philip Billing scorer klassemål fra 40 meter
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League