Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av, av, av: Her er bedømmelsen af Rasmus Højlund

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.01.2025 Kl. 07:24
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Rasmus Højlund var med fra start, da Manchester United søndag mødte Fulham.

London-mandskabet havde været særdeles godt kørende forud for kampen, og en tidligere Premier League-målsluger havde da også spået, at det ville være Joachim Andersens hold, der ville løbe med sejren.

Men sådan gik det ikke.

Rúben Amorims hårdtprøvede United-mandskab rejste fra Craven Cottage med en 1-0 sejr, der kom i hus på et mål af Lisandro Martinez.

Men trods sejren var det langt fra det hele, der lykkedes for Rasmus Højlund. Danskeren blev skiftet ud efter 58 minutters spil – efter en præstation, der bestemt ikke imponerede lokalavisen Manchester Evening News.

For på bagkant giver de Rasmus Højlund karakteren tre – det er lavest af alle Manchester Uniteds spillere.

– Startede for variationens skyld efter at Joshua Zirkzee ikke scorede imod Brighton og Rangers.

– Højlund var en klar nedgradering. Udskiftet i det 58. minut, lyder den hårde bedømmelse af danskeren hos Manchester Evening News.

Rasmus Højlund har foreløbigt scoret to gange i årets Premier League. I Europa League har danskeren nettet fem gange.

Højlunds kontrakt på Old Trafford løber frem til sommeren 2028.

Læs også: United-fans’ reaktion er ikke god for Højlund

Den næste kamp, der venter for Manchester United, er et møde med rumænske FCSB i Europa League.

I Premier League er det Crystal Palace, der er den kommende modstander. Oliver Glasners mandskab gæster søndag Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce