Av, av, av: Patrick Dorgu får benhård kritik
Patrick Dorgu var med fra start, da Manchester United onsdag aften havde besøg af oprykkerne fra Ipswich.
Det var fjerde gang i træk, at Dorgu startede på banen for De Røde Djævle, men onsdag aften havde danskeren det svært.
For undervejs i opgøret blev Patrick Dorgu vist ud. En udvisning, der faldt efter 43 vanskelige minutter for den 20-årige back.
Hos mediet Goal er der da også benhård kritik af Patrick Dorgu, der får karakteren et på en skala fra et til ti – altså den laveste karakter, der overhovedet kan uddeles.
Ydermere får Manchester Uniteds danske nyindkøb hårde ord med på vejen.
– Præstationen fra helvede.
– Viste en chokerende mangel på opmærksomhed, da han forærede Philogene (Jaden, red.) det første (mål, red.). Så determineret ud i forhold til at gøre det godt igen.
– Havde nogle gode omgange i spillet, men lavede så den skrækkelige tackling, der endte hans aften, gav ham en tre-dages karantæne og satte hans hold i store problemer, lyder det fra Goal om Patrick Dorgu.
Patrick Dorgu kom til Manchester United fra Lecce i sommer. Hans kontrakt med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2030.
Læs også: Rúben Amorim utilfreds med én United-stjerne
Manchester United skal i aktion igen i weekenden. Her gælder det FA Cuppen, når Fulham er modstanderen på Old Trafford.