Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av: Tottenham med bemærkelsesværdig historik

Af Mikkel Wittorff Hollmann
07.10.2024 Kl. 10:35

Det gik lige så godt for Tottenham.

Holdet vandt i den forgange runde med 3-0 på Old Trafford, og i midtugen blev det tilmed til en sejr i Europa League.

Men Brighton kunne Ange Postecoglous mandskab ikke overkomme – heller ikke selvom det længe så sådan ud.

For efter 37 minutter førte holdet planmæssigt 2-0, og det var også stillingen ved pausen.

Men på de første 21 minutter af anden halvleg lavede Brighton om på det.

Fabian Hürzelers mandskab scorede tre mål, og så var det dem, der var i teten. Resultatet holdt, og Tottenham måtte dermed se sig besejret, selvom de undervejs var foran med to mål.

Læs også: Rasende på sit hold: Det værste, jeg har set

Det var tiende gang Tottenham tabte en kamp i Premier League, som de forinden havde ført med to mål eller flere.

Dermed er de det første hold i Premier Leagues historie, der gør dét et tocifret antal gange.

Det skriver statistiksiden OptaJoe på det sociale medie X.

Nu venter en landskampspause for Tottenham.

Deres næste opgave i Premier League er et møde med West Ham på eget græs.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce