Avis: Denne PL-klub vil have Andreas Christensen
Efter 10 år i Chelsea forlod Andreas Christensen klubben i sommer, hvor han skiftede til Barcelona på en fri transfer.
Den danske midtstopper har været fremragende for den spanske storklub, hvor han hurtigt er blevet en stor favorit blandt fansene.
Men der er nu meldinger om, at han muligvis kan være på vej tilbage tilbage Premier League.
I mandags meldte den spanske avis, Sport, at Andreas Christensens agent, Ilhan Gündogan, skulle have advaret Mateu Alemany, som er direktør i Barcelona, at der meget vel kan falde store bud fra Premier League-klubber, når sæsonen er færdigspillet.
LÆS OGSÅ: Storklub har afgivet kæmpe bud på Bellingham
Nu melder selvsamme avis, at Newcastle er interesseret i danskeren og har forhørt sig hos Barcelona om en sommerhandel.
Barcelonas økonomiske situation betyder – ifølge avisen – at man ikke kan udelukke et potentielt salg, som kan være med til at finansiere et andet stort køb.
Dog beretter avisen også, at det sværeste vil være at overbevise Andreas Christensen om at forlade klubben, selvom der skulle komme et yderst attraktivt tilbud fra Newcastle.