Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester City præsenterer første sommersigning onsdag

Af Emil Plovgaard
16.07.2024 Kl. 21:52

Manchester City er på vej til at annoncere en ny signing i morgen, onsdag.

Indtil nu har Pep Guardiolas mandskab været relativt tilbagetrukne på sommerens transfermarked på trods af, at man har udpeget en række områder, der skal forbedres.

De forsvarende Premier League-mestre er blandt andet på udkig efter en bedre back-up løsning til Rodri på den defensive midtbane, hvor blandt andre Bruno Guimarães og Joshua Kimmich anses som potentielle løsninger.

Men i denne uge kan det ændre sig. Der kan komme et nyt ansigt til holdfotoet, rapporterer den catalanske sportsavis Sport, der kan fortælle, at Manchester City onsdag præsenterer Savio som ny signing.

Det forlyder, at Savio skriver under på en femårig aftale med de forsvarende Premier League-vindere.

Avisen skriver endvidere, at FC Barcelona gerne ville have hentet den 20-årige brasilianer, men at økonomien simpelthen ikke tillader en sådan transfer.

Girona håber, at man kan låne Savio for den kommende sæson, men UEFA’s nugældende regler forbyder en sådan handel.

Det vides endnu ikke, om Savio er om bord på flyet, når Manchester City-truppen senere på ugen rejser til USA på træningslejr.

Mens Manchester City endnu ikke har præsenteret nye tilgange, har klubben allerede vinket farvel til tre spillere. Det drejer sig om Taylor Harwood-Bellis, Sergio Gómez og Tommy Doyle, der er skiftet til henholdsvis Southampton, Real Sociedad og Wolves.

I alt har Manchester City indkasseret en sum på 276 millioner kroner for salg af de tre førnævnte spillere.

Derudover kan Julian Álvarez også være på vej væk fra klubben, efter at han i de foregående to sæsoner har stået i skyggen af Erling Haaland.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce