Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Premier League-manager fyres senere på året

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 21:50

Der har indtil videre ikke været nogen fyringer i denne Premier League-sæson.

Spekulationerne og rygterne om en sådan er dog som altid i omløb.

Læs også: Så meget tjener Jürgen Klopp i nyt job

Og det forlyder da også, at vi inden slutningen af 2024 kommer til at se en trænerfyring.

Således kan mediet Dirilis Postasi løfte sløret for, at Sean Dyche får sparket hos Everton, inden året er omme.

I samme ombæring melder mediet, at The Toffees har henvendt sig til Giovanni van Bronckhorst, der står i spidsen for den tyrkiske storklub Besiktas.

Den hollandske træner skulle dog have afvist tilbuddet.

De turbulente omstændigheder, som van Bronckhorst befinder sig i på nuværende tidspunkt kan dog gøre, at hollænderens indstilling til jobbet i Liverpool ændres.

Everton er inde i en overtagelsesfase i øjeblikket, og når Friedkins overtager styringen med klubben, vil Dyche få sparket, melder mediet.

Everton er også blevet sat i forbindelse med noget større trænernavne, såsom David Moyes, Maurizio Sarri og José Mourinho.

Det sker ofte, at nye ejere skifter ud på trænerpositionen. Særligt, når klubben er inde i en resultatmæssig krise, som tilfældet er med Everton.

Klubben fra Merseyside er at finde som nummer 16 i Premier League. I de første syv kampe af Premier League-sæsonen er det blot blevet til en enkelt sejr.

Læs også: Dortmund handler i Manchester City

Klubbens alvorlige situation står dog noget i skyggen af Ipswich, Crystal Palace, Southampton og Wolves, der endnu har sæsonens første sejr til gode.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce