Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Real Madrid udelukker kæmpe Liverpool-transfer

Af Emil Plovgaard
08.04.2024 Kl. 13:11

Liverpool mistede søndag eftermiddag vigtige point i kampen om det engelske mesterskab, da det blev til 2-2 mod Manchester United.

Resultatet betyder, at Arsenal fortsat er at finde på førstepladsen i Englands bedste række foran Jürgen Klopps mandskab på grund af en bedre målforskel og med et enkelt point ned til Manchester City.

Der er fortsat syv runder tilbage af sæsonen, og dermed fortsat mange runder for klubben fra Anfield til at slå tilbage i.

The Reds er på jagt efter en treble i indeværende sæson, idet man fortsat kæmper med om guldet i Europa League og tidligere på sæsonen vandt Carabao Cuppen.

LÆS OGSÅ:

Real Madrid-stjerne afslører: Derfor afviste jeg Liverpool

Historisk: Liverpool-stjerne med rekord mod United

Kig væk, Liverpool-fans: Her er Liverpool værst af alle

Til sommer ventes der en større omvæltning hos Liverpool, som med garanti vinker farvel til klubbens manager i knap ni år, Jürgen Klopp.

På transferfronten ventes der ligeledes at ske ting og sager, men en transfer kommer definitivt ikke til at ske på trods af rygter herom.

Således kan den store spanske sportsavis Marca melde, at Vinicius Junior ikke skifter til Liverpool denne sommer.

Rygterne er opstået på baggrund af, at Kylian Mbappé angiveligt skifter til Real Madrid til sommer, men hverken spilleren eller klub har noget ønske om et skifte i sommeren 2024.

Vinicius føler sig respekteret i den spanske hovedstad, og Los Blancos har ingen interesse i at lade ham gå, lyder det.

Annonce