Avis: Southgate-exit lurer - her er Englands drømmetræner
Det er usikkert, om Gareth Southgate fortsætter i rollen som engelsk landstræner efter EM-slutrunden i Tyskland i 2024.
Det er en uvished, som ledelsen i det engelske fodboldforbund, FA, også er bekendt med, og derfor overvejer man i øjeblikket sine muligheder.
Drømmeløsningen er ifølge Daily Mails oplysninger Pep Guardiola, hvis kontrakt med Manchester City udløber i 2025.
Både løn og kontraktlængde kan blive et problem for det engelske fodboldforbund.
FA var meget desperate efter at beholde Southgate trods udfaldet af VM-slutrunden i Qatar. Det endte med et nederlag i kvartfinalen til Frankrig, og det var godt nok til, at Southgate fortsatte i rollen.
Der venter en udfodring for en hvilken som helst landstræner i England, hvor veteraner som Harry Maguire og Jordan Henderson på klubplan henholdsvis er faldet langt om i køen og skiftet til Saudi-Arabien.
Kyle Walker og Kieran Trippier, der er henholdsvis 33 og 32 år, har sandsynligvis heller ikke meget mere tilbage i tanken.
Til gengæld er der også stort potentiale i truppen, hvor Declan Rice og Jude Bellingham ventes at dominere midtbanen i årene, der kommer.
Spillere som Levi Colwill, Jacob Ramsey og Eberechi Eze har Southgate desuden et godt øje til.
TOPHISTORIER LIGE NU