Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stjerne har ‘den ene fod’ i Liverpool

Af Emil Plovgaard
17.08.2024 Kl. 12:21

Den georgiske landsholdsmålmand Giorgi Mamardashvili fra Valencia er efter sigende tæt på et skifte til Liverpool.

Valencia tørner lørdag aften sammen med FC Barcelona i den nye La Liga-sæson, og her vil georgieren være i søgelyset.

Læs også: Klopp lander første job siden Liverpool-exit

Valencia har allerede hentet en erstatning i form af Stole Dimitrevski, men ifølge den spanske avis El País er Mamardashvili med i opgøret mod FC Barcelona.

Han viste sig ikke frem fra sin bedste side i det seneste indbyrdes opgør, og The Reds vil nok lige lægge mærke til, hvordan han egentlig gør det, når bolden ruller på Mestalla lørdag klokken 21.30.

Inden da kender Liverpool udfaldet fra sin kamp mod Ipswich, som man gæster tidlig lørdag eftermiddag.

El País skriver videre, at Mamardashvili allerede har den ene fod i Liverpool, men at han fortsat er fuldt fokuseret på Los Che.

Valencias cheftræner, Ruben Baraja, har også kommenteret rygterne.

– Giorgi Mamardashvili har en kontrakt med Valencia, og så længe det er tilfældet, er situationen ikke anderledes. Jeg kommer ikke til at evaluere det.

– Han tænker på kampen, og vi regner med ham.

– Sandheden er, at han i dag er Valencia-spiller.

– Jeg kan ikke vide, om han bliver, markedet er åbent og ‘Giorgi’-rygterne kan jeg ikke fortælle jer om, det er alt sammen hypotetisk.

Læs også: Arne Slots første Liverpool-ændring: Sløjfede Klopp-regel

– Når det sker, vil jeg kommentere på det, lød det fra Baraja.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce