Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Stort danskerskifte falder på plads i næste uge

Af Emil Plovgaard
02.07.2023 Kl. 14:56
Et stort møde finder sted mandag.

Mandag finder et stort møde sted, hvor udfaldet kan blive, at både Diego Llorente og Rasmus Nissen Kristensen skifter klub.

Det skriver lokalmediet Leeds Live.

Her skal de sidste detaljer i aftalerne forhandles på plads.

 

I Rasmus Nissen Kristensens tilfælde er der angiveligt tale om en lejeaftale med købsoption. Den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio skrev lørdag, at AS Roma ikke ville finde sig i, at der var en købsobligation inkluderet i aftalen.

Roma Giallorossa skriver, at handlen kan blive gjort permanent, såfremt klubben fra den italienske hovedstad aktiverer en option på mellem 52 og 61 millioner kroner.

Corriere dello Sport skriver samtidig, at José Mourinho ønsker at have danskeren i sin trup, inden klubben drager på træningslejr i Japan og Sydkorea. Træningslejren finder allerede sted 10. juli, så derfor har Roma en smule travlt.

Dermed følger Rasmus Nissen Kristensen, som har fødselsdag om ni dage, efter alt at dømme ikke med Leeds ned i Championship.

I løbet af den seneste sæson spillede han 26 kampe i Premier League med tre mål til følge. Det var dog ikke nok til at forhindre klubben i at rykke ned.

Mourinhos mandskab sluttede som sekser i Serie A i den forgangne sæson. Derudover nåede man til finalen i Europa League, hvor klubben tabte til Sevilla.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Vanvittig bonus: Derfor bliver Mbappé i PSG

2. Derfor er Manchester United klar til at droppe Højlund

3. Her er prisen: Manchester United vil sælge midtbanespiller

4. Ny Tottenham-signing skyndte sig at slette Twitter-opslag

5. Arsenal-flop rasende på Mikel Arteta

Annonce