Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tottenham har første transfer på plads

Af Emil Plovgaard
13.05.2024 Kl. 13:09

Japhet Tanganga forlader efter alt at dømme Tottenham på permanent basis til sommer.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mirror.

Således har Millwall indgået en aftale med Ange Postecoglous mandskab om at hente Tanganga fri af sin kontrakt.

Den 25-årige spiller, der lige nu er ejet af Spurs, har tilbragt sæsonen på udlån hos Millwall, og han har spillet en vital rolle i klubbens overlevelse i The Championship.

Tangangas nuværende kontrakt med Tottenham udløber til sommer, og selvom der indgår en et-årig option i aftalen, ventes han at forlade klubben denne sommer.

Selvom klubberne nu er enige om en aftale, skal der stadig forhandles om de personlige betingelser med Tanganga.

Tanganga har spillet 18 kampe for The Lions i indeværende sæson med to mål til følge. 

I begyndelsen af sæsonen var han udlejet til FC Augsburg, men opholdet blev kilde til stor frustration for Tanganga, der ikke fik en eneste kamp for klubbens førstehold.

Selv har Millwalls cheftræner, Neil Harris, ikke lagt skjul på, at han gerne vil beholde Tanganga i klubben.

– Japhet er startet inde i hver eneste kamp under mig, så han gør det åbenlyst fantastisk godt.

– Man er nødt til at være meget varsom og respektfuld, når man taler om lejespillere, der er på kontrakt i andre klubber. I sidste ende har “Japh” kontrakt med Spurs, og de har et forhold og nogle beslutninger, de skal træffe i forhold til, hvor Japhets fremtid ligger.

– Og så har man Japhets tankegang; hvad vil han selv? Han er en ung mand, som har haft en lejeperiode og også været i udlandet – i Tyskland. Hvor ser han, at hans fremtid ligger, lyder det fra Harris i et interview med South London Press.

Læs også: ‘100 procent’: Arsenal henter signing

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce