Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tre gigantklubber i kontakt med Florian Wirtz

Af Emil Plovgaard
14.06.2024 Kl. 19:54

Tre gigantklubber ønsker at hente Bayer Leverkusens Florian Wirtz.

Sådan lyder meldingen fra Sport BILD.

Det drejer sig om Real Madrid, FC Bayern München og Manchester City.

Tidligere har det lydt, at den spanske kongeklub allerede har en aftale på plads med Wirtz, men det forhindrer tilsyneladende ikke de øvrige to storklubber i at yde konkurrence.

De tre omtalte klubber skulle efter sigende være i dialog med Wirtz-familien med henblik på at få overtalt ham om en snarlig transfer.

Wirtz ventes som minimum at koste 1,1 milliard kroner.

Leverkusen-stjernen har kontrakt med sin nuværende arbejdsgiver frem til 2027, og et skifte ventes først at blive aktuelt fra næste sommer.

Selv har Wirtz for nylig udtalt sig om muligheden for at spille sammen med Jamal Musiala fra Bayern München, med hvem han allerede spiller på A-landsholdet med.

– Det er et besværligt spørgsmål.

– Vi har ofte sagt, at vi godt kan lide at spille sammen, og at vi føler os komfortable hos vores klubber.

– Men vi har joket med, at vi gerne vil spille for den samme klub.

– Jeg ville blive meget glad, hvis jeg kunne tilbringe mere tid på grønsværen sammen med Jamal inden længe, men det kan man naturligvis aldrig forudsige.

– Jeg føler mig meget komfortabel i Leverkusen, og jeg er spændt på at se, hvad fremtiden bringer for mig, fortalte Wirtz tidligere på ugen.

Manchester City har efter sigende udpeget en afløser for Erling Haaland, der rygtes væk fra klubben fra sommeren 2025, hvor en frikøbsklausul i hans kontrakt træder i kraft.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce