Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United kan hente Højlund-partner kvit og frit

Af Emil Plovgaard
10.06.2024 Kl. 08:44

Rasmus Højlund skiftede sidste sommer til Manchester United fra Atalanta i en handel, der løb op i 625 millioner kroner.

Den danske angriber skulle bruge noget tid på at finde sig til rette på Old Trafford, men gennem efteråret indgød han håb via sine præstationer i Champions League.

Og i januar ramte han så en bølge, da det blev til otte mål i syv optrædener. 

Højlund sluttede desuden sæsonen af med at score tre mål i sine sidste seks kampe af sæsonen.

Den 21-årige dansker sluttede sæsonen med i alt 16 mål og blev dermed klubbens topscorer i den forgangne sæson.

Manchester United er blevet kædet sammen med et væld af angribere, idet man efter sigende er på udkig efter en angriber, der kan støtte Højlund.

En af de angribere, der rygtes til klubben er slovenske Benjamin Sesko fra RB Leipzig, som har en frikøbsklausul på 485 millioner kroner.

Men også Antoine Griezmann fra Atlético Madrid er tilgængelig, og franskmanden kan angiveligt købes fri for 113 millioner kroner.

En anden mulighed er dog Kelechi Iheanacho fra Leicester, skriver Manchester Evening News.

I løbet af sin karriere har Iheanacho spillet 196 Premier League-kampe med 42 mål til følge, og selvom det vil blive anset som noget af en overraskende tilføjelse, er det noget af det, INEOS kigger efter, lyder det.

Nigerianeren får ikke forlænget sin kontrakt på King Power Stadium, har Leicester meddelt, men angriberen håber alligevel, at han kan spille Premier League-fodbold i den kommende sæson.

Ifølge The Telegraph er United denne sommer på udkig efter en angriber, der allerede har erfaring med Premier League, og som derfor ikke skal bruge tid på at tilvænne sig.

Anthony Martial var ikke den store hjælp for Rasmus Højlund i den netop overståede sæson. Franskmanden forlader klubben ved udgangen af måneden, hvor hans kontrakt udløber.

Manchester City-stjerne ønsker desuden at blokere en handel for Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce