Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: United ønsker at have signing på plads mandag

Af Emil Plovgaard
22.07.2023 Kl. 09:18
Nu går det hurtigt for Manchester United.

Fiorentina er ved at handle Arthur Melo i Juventus, og det giver plads til, at Sofyan Amrabat kan forlade La Viola.

Han er i særdeleshed blevet rygtet til Manchester United, og ifølge La Gazzetta dello Sport, kan en aftale være lige oppe over.

De Røde Djævle er den klub, der er mest målrettet på at binde marokkaneren til en aftale.

Håbet fra alle de involverede parter er, ifølge avisen, at aftalen er på plads nu på mandag. Her stod Amrabat ellers til at vende tilbage til Fiorentina-truppen, der så småt begynder forberedelserne mod den kommende sæson i næste uge.

En anden italiensk avis i form af Corriere dello Sport skriver desuden, at Manchester United har lagt sig i førersædet, selvom det vil kræve, at enten Fred eller Donny van de Beek sælges, førend Amrabat kan købes.

Manchester United har hentet Mason Mount og André Onana på længerevarende aftaler, mens Jonny Evans er blevet hentet til klubben på en kortvarig kontrakt.

Amrabat viste sig fornemt frem ved VM-slutrunden i Qatar, og siden da har store klubber flokkes om ham.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce