Ballade i United? Ratcliffe er rasende
Der kan være optræk til ballade i Manchester United, hvor klubbens ejer Sir Jim Ratcliffe er rasende.
Den britiske rigmand er alt andet end tilfreds med, hvordan Sir Dave Brailsford og Dan Ashworth insisterer på, at det var rigtigt at beholde Erik ten Hag efter sidste sæson.
Sådan skriver Daily Mail tirsdag aften.
Sir Dave Brailsford er fodbolddirektør i Ineos, mens Dan Ashworth er klubbens sportsdirektør. Det er de to, som har en stor del af det sportslige ansvar i klubben.
Efter FA Cup-sejren mod Manchester City endte Erik ten Hag med at få forlænget sin kontrakt med den engelske storklub.
Læs også: Manchester United klar med bud på engelsk profil
Derfor blev det også dyrere for Manchester United at fyre ham mandag i sidste uge. Hollænderens nye kontrakt løb nemlig til sommeren 2026. Det var et år længere end den tidligere aftale.
I stedet har Manchester United nu ansat Rúben Amorim som ny cheftræner. Han tiltræder den 11. november.
Tilsyneladende lader Sir Jim Ratcliffe til at være af den holdning, at det var forkert at beholde Erik ten Hag. Det mener Brailsford og Ashworth dog ikke ifølge det britiske medie.
Hvorvidt det kommer til at skabe intern uro i klubben, må tiden vise. Lige nu har Manchester United dog nok brug for en ledelse, der holder sammen og bakker fuldt op om Amorim.