Balotelli i helt vildt comeback?
Mario Balotelli har repræsenteret mange klubber.
Rigtig mange.
Nu kan han være på vej til at føje endnu en til listen.
For Serie A-klubben Genoa lurer på Balotelli.
Det skriver Sky Sports Italien.
Læs også: Hylder “afklaret” Eriksen
Genoa har behov for forstærkninger i angrebet, og hvis de skal have det inden vinterens transfervindue åbner, skal det være transferfrie spillere – og her er Mario Balotelli en mulighed.
Den 34-årige angriber står således uden klub efter sit brud med tyrkiske Adana Demirspor.
Læs også: Helt vilde Wood: Kun Haaland er bedre
Genoa har fået en dårlig sæsonstart. Holdet har hentet ni point i otte kampe.
Hvis Mario Balotelli slutter sig til Genoa, får han en dansk holdkammerat. Den tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup er således fast mand i klubben fra Norditalien.
Mario Balotelli har repræsenteret et hav af klubber i sin karriere.
I England har han været forbi Manchester City og Liverpool.
Sidst Balotelli var i kamp var i maj, hvor han spillede for tyrkiske Adana Demirspor. Han blev udvist i kampen, hvor holdet tabte med hele 6-1 til Gaziantep.