Barcelona bryder reglerne
Barcelona er på ny havnet i store problemer, for klubben har brudt reglerne i spansk fodbold, og det kan få konsekvenser.
Det er The Telegraph, som redegør for, hvordan den spanske storklub har fejlet med at overholde de økonomiske regler i La Liga for nylig.
Barcelona har selv annonceret sit halvårlige resultat, og her kom det til syne, at der er et sort hul på 750 millioner kroner i klubbens økonomi.
La Liga har med støtte fra det spanske fodboldforbund sagt, at Barcelona ikke har ret til at registrere hele den trup, som har spillet hele sæsonen.
Med andre ord vil La Liga altså de facto sige, at catalanerne har snydt sig til La Liga-titlen, hvis den ender hos Lamine Yamal, Robert Lewandowski og de andre spillere.
Rivaliserende klubber som Atlético Madrid og Sevilla har også støttet La Liga-præsidenten Javier Tebas, der har kritiseret Barcelonas økonomi.
Den spanske storklub, som lige nu fører La Liga, er altså nu under mistanke for bedrageri, for klubbens bestyrelse har bogført 750 millioner kroner, som ingen kan gøre rede for.
På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, hvad der kommer til at ske i sagen, men det er langt fra første gang, at der er ugler i mosen hos den spanske storklub og økonomien.