Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern byder stort på PL-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
28.06.2024 Kl. 19:47

Et nyd bud fra Bayern München er landet. 

Den tyske storklub har gennem lang tid forsøgt at købe João Palhinha i Fulham, men indtil videre har det været uden held. 

Sidste sommer glippede handlen i sidste øjeblik, men nu er den tyske storklub ude i bedre tid. 

Der har allerede været flere bud fra Bayern München denne sommer, men Fulham har afvist hver gang. Nu er Bundesliga-klubbens sidste og endelige bud kommet. 

Ifølge Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg lyder det på omkring 340 millioner kroner. 

Der er ingen meldinger om, hvorvidt Fulham denne gang har tænkt sig at acceptere buddet eller komme med et modbud. 

Det forlyder dog, at alle parter stadig er optimistiske i troen på, at en handel kan ende med at blive en realitet. 

Bayern München og Palhinha har allerede forhandlet en kontrakt på plads, og portugiseren er klar til at sætte sin underskrift på en aftale til 2028. 

Lige nu er Fulham-profilen afsted til EM med det portugisiske landshold, hvor han ikke har været fast mand i startopstillingen hos Roberto Martinez. 

Han har således kun fået en halvleg i hver af kampene mod Tyrkiet og Georgien. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce