Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern kommer for sent: Arsenal har vundet kampen om stjerne

Af Emil Plovgaard
11.06.2023 Kl. 11:47
Sådan lyder det fra en kilde tæt på forløbet.

FC Bayern München er kommet for sent ind i kampen om West Ham-stjernen Declan Rice.

Sådan lyder det fra en kilde tæt på West Hams bestyrelsesformand, David Sullivan, der har talt med tyske RAN.

Mediet mener at vide, at den tyske gigantklub har rullet den røde løber ud til Rice, og at Thomas Tuchel gentagne gange har besøgt England-spillerens lejr. De tyske mestre skulle desuden være klar til at lægge 750 millioner kroner på bordet for Rice.

 

Men Rice har allerede gjort det klart over for Sullivan, at han kun ønsker et skifte til Arsenal.

– Declan Rice fortalte for noget tid siden David Sullivan, at han kun ønsker at skifte til Arsenal. Handlen har faktisk været på plads i et stykke tid, siger den anonyme kilde til mediet.

RAN mener, at flere parametre har været afgørende. Arsenal har kvalificeret sig til den kommende sæsons Champions League, og så ønsker Rice at blive i London med sin 11 måneder gamle søn, Jude.

Bayern skal nu sætte sin lid til, at Arsenal ikke ønsker at betale 750 millioner kroner for Rice, lyder det.

– Sullivan lader ham ikke gå, hvis han ikke får den pris, tilføjer kilden.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. City-spiller vinder CL for anden gang: Har ikke spillet ét minut

2. City overgår Chelsea: Her er de mest vindende klubber i England

3. Jamie Carragher har én bekymring ved Mac Allister

4. Manchester United har truffet Greenwood-beslutning

5. Ny melding: Liverpool-signing er 'meget usandsynlig'

Annonce