Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern München langt fra enig med Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
28.03.2023 Kl. 11:48
Chelsea og Bayern München er slet ikke i nærheden af at være enige, lyder det nu fra Sky Sports.

Thomas Tuchel er blevet ansat som cheftræner for Bayern München, og tyskeren vil meget gerne have Anthony Barry som en af sine trænere i storklubben.

Det gjorde han allerede klart på sit første pressemøde som Bayern München-træner.

Nu har den tyske klub taget kontakt til Chelsea, men klubberne er slet ikke i nærheden af at være enige om, hvad det vil kræve at få Barry til at blive løst fra sin kontrakt hos The Blues.

Sådan lyder det fra Sky Spors.

LÆS OGSÅ: Stor drejning: Dette var Thomas Tuchels trænerplaner

Mediet rapporterer, at Chelsea har gjort det meget klart over for Bayern München, hvad det kræver for, at Barry kan få lov til at skifte klub, og indtil videre er parterne altså langt fra hinanden.

I mellemtiden er det blevet aftalt mellem Barry og Chelsea, at træneren ikke vil være på klubbens træningsanlæg, indtil der er fundet en løsning på situationen.

Det forlyder også, at Chelsea allerede har flere navne på blokken til at afløse den respekterede Barry, som af flere managere i London-klubben har fået stor ros.

LÆS OGSÅ: Massiv Højlund-jagt: Disse fire PL-klubber er favoritter til at hente ham

Annonce