
BBC: Lukaku skal for amerikansk domstol i efteråret
Som tidligere skrevet, så blev den kommende Manchester United-spiller Romelu Lukaku anholdt i Los Angeles i sidste uge, efter en naboklage om overdreven støj.
Nu skriver BBC Sport så, at Lukaku skal møde i retten i USA den 2. oktober efter episoden.
Det var politiet i Beverley Hills, der den 2. juli modtog naboklagen og anholdte Lukaku kort. Lukaku blev dog med det samme sat på fri fod igen og kunne efterfølgende fortsætte ferien.
Det amerikanske medie TMZ ved ikke, hvilken for straf han kan se frem til efter mødet i retten, men bliver det en bøde, er det formentlig ikke et problem for den kommende Manchester United-spiller.
Politiet i LA bekræfter, at der i første omgang blev givet 'mundtlige advarsler', men eftersom Lukaku var arrangøren af festen i den lejede bolig, så skal han for retten og have en form for dom.
Lukaku har efter sigende i disse dage og timer sit lægetjek i Los Angeles forud for skiftet fra Everton til Manchester United. United betaler angiveligt 630 millioner kroner for den 24-årige angriber.