Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bedre end Salah og Mbappé: Liverpool-lejesvend i flyvende form

Af Emil Plovgaard
15.11.2024 Kl. 17:45

Det går forrygende for den Liverpool-ejede Ben Doak hos Middlesbrough.

På særligt én parameter skiller den 19-årige skotte sig ud, hvor han overgår både Kylian Mbappé og Mohamed Salah.

LÆS OGSÅ: Liverpool-spiller revses efter engelsk sejr: ‘Værste på banen’

Doak fik sin debut for Celtic kort efter sin 16 års fødselsdag, og i 2022 rykkede han videre til Liverpool til stor begejstring for klubbens tilhængere.

Kantspilleren har fået en håndfuld kampe for The Reds, hvor han har set ganske livlig ud.

Men det blev besluttet, at det var bedst for ham at blive udlejet i 2024/25-sæsonen, hvor han kunne få regelmæssig spilletid.

Selvom der var interesse fra flere Premier League-klubber, faldt valget på Championship-klubben Middlesbrough.

Det har vist sig at være et godt valg for teenageren, der er flyvende. Og på særligt én parameter sparker han røv. Han er nemlig særdeles god til at få bolden med sig ind i straffesparksfeltet. Det er sket 39 gange i denne sæson, skriver Daily Express.

Kun Vinicius Junior (44) og Bradley Barcola (40) er de to spillere, der kan overgå, mens han sætter både Mbappé og Salah (begge 36) til vægs i statistikken.

Doak har dog gjort det på færre minutter end nogen anden spiller i top-6 på listen.

LÆS OGSÅ: Zubimendi til Arsenal? Nu reagerer han selv

Boros manager, Michael Carrick, er på månen over Doaks præstationer hidtil i denne sæson, men han har også gjort en indsats for at beholde hans fødder solidt plantet på jorden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce