Bekræfter: Han var skadet
Manchester United skuffede torsdag aften, da det kun blev til et uafgjort resultat i Europa League-mødet med Porto.
Til kampen måtte holdet fra Old Trafford undvære Kobbie Mainoo.
Den 19-årige midtbanespiller, der har været igennem Manchester Uniteds talentsystem, har ellers fået en hel del spilletid på det seneste, men det var da heller ikke et fravalg, der gjorde, at Mainoo ikke var med ved kampen i Portugal.
Læs også: Dumper denne United-spiller med et brag
Mainoo var nemlig skadet.
Det var en skade, han fik i mødet med Tottenham, hvor Manchester United tabte 3-0, og en skade, som Erik Ten Hag havde håbet, at den engelske midtbanespiller kunne nå at komme sig over.
Det kunne Mainoo dog ikke, og i stedet kan Manchester United så håbe på, at han er klar, når de møder Aston Villa i Premier League.
Den kamp spilles søndag på Villa Park i Birmingham.