Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræfter Osimhen-exit

Af Emil Plovgaard
03.01.2025 Kl. 22:21
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Victor Osimhen er klar til at skifte til Manchester United.

Det bekræfter spillerens lejr angiveligt fredag aften.

LÆS OGSÅ: Her ender Christian Eriksen, siger ekspert

Det kommer efter en melding, der går på, at Marcus Rashford kan blive brugt i en byttehandel med Napoli, der kom frem tidligere på dagen.

Nu lyder det fra Osimhens hjemland, Nigeria, at den snu målræv skulle være klar på et skifte til Old Trafford.

– Victor vil skifte. Han vil muligvis bære de røde farver i England, der er allerede bevægelser, og det er, hvad han ønsker, siger en kilde til nigerianske The Papers.

Skulle et skifte i denne måned, vil det kræve, at Napoli kalder ham tilbage fra lejeaftalen med Galatasaray.

Den 26-årige nigerianer står noteret for 12 mål og fem oplæg i blot 15 optrædener for den tyrkiske mesterklub. Han er blevet kaldt den bedste angriber i tyrkisk fodbold lige nu.

Der har været problemer nok for Osimhen i Napoli, hvor han i sommer blev frataget sit trøjenummer af klubbens nye cheftræner, Antonio Conte, inden han så på overraskende vis skiftede til den tyrkiske Süper Lig.

Osimhen har kontrakt med Napoli frem til 2026, mens Rashford er på papir hos United frem til 2028.

Den engelske offensivspiller har fundet vej til nettet otte gange i denne sæson, men kan muligvis have spillet sin sidste kamp for United.

Han har præcis en måned til at finde sig en ny klub, da transfervinduet lukker den 3. februar.

LÆS OGSÅ: United-fan Luke Littler imiterer Chelsea-legende

Rashford skiftede til Manchester Uniteds akademi som syvårig, og han fik sin debut på klubbens førstehold i en Europa League-kamp mod FC Midtjylland, hvor han scorede to gange. Dermed blev han klubbens yngste målscorer i europæisk regi siden George Best.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce