Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræfter skifte: Han forlader United

Af Emil Plovgaard
17.01.2024 Kl. 08:53

Manchester United bekræfter på sin hjemmeside, at Alvaro Fernandez har forladt klubben til fordel for den portugisiske storklub Benfica.

Der er tale om en lejekontrakt sæsonen ud.

Tidligere på måneden blev han tilbagekaldt fra sit lejeophold i spanske Granada, og nu går turen altså mod Portugal det kommende halve år.

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano har Benfica en frikøbsklauusl i kontrakten for at købe den 20-årige spiller fri.

Benfica aktiverer aftalen permanent, såfremt Fernandez spiller mere end halvdelen af klubbens kampe.

Skulle det ske, skal der sendes 43 millioner kroner af sted til Manchester United.

Såfremt et permanent skifte falder på plads, har United desuden indskrevet en tilbagekøbsklausul, ligesom der også er en videresalgsklausul i en potentiel kontrakt.

I Benfica skal Fernandez forsøge at hjælpe klubben frem til mesterskab nummer 39 i Portugal, som i så fald vil være en rekord.

Benfica ligger i øjeblikket et point efter byrivalerne fra Sporting. Den tidligere United-spiller Angel dí Maria er desuden på kontrakt hos klubben.

Benfica røg ud af sin Champions League-gruppe i efteråret, og derfor må Fernandez finde sig i at tage til takke med Europa League-fodbold i foråret.

Fernandez skiftede til De Røde Djævle fra Real Madrid i 2020.

Det er tredje lejeophold i hans tid hos United. Foruden Granada og Benfica, har han også tilbragt tid hos Preston, som han var lejet ud til i den forgangne sæson.

Det er ikke første gang, at Manchester United sender en spiller på udlån i løbet af januars transfervindue.

Jadon Sancho, Hannibal Mejbri og Donny van de Beek har alle forladt klubben midlertidigt til fordel for et lejeophold hos henholdsvis Borussia Dortmund, Sevilla og Eintracht Frankfurt.

Derudover har klubben ophævet lejeaftalen med Sergio Reguilón, der dog er tæt på et skifte til en anden Premier League-klub. Læs mere her.

Der er hverken europæisk fodbold eller Carabao Cup-fodbold på programmet for De Røde Djævle i denne halvsæson, og derfor er der ikke i samme grad brug for reserverne.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce