Bekræfter: Spiller forlader Arsenal efter 20 år
Som seks-årig begyndte Ainsley Maitland-Niles sin karriere hos Arsenal.
11 år senere, i 2014, blev han rykket op på klubbens førstehold.
Han har aldrig for alvor fået sit gennembrud hos The Gunners, og nu er tiden inde til, at han smutter videre.
LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne kan være ude i resten af sæsonen
Således bekræfter den 25-årige back selv, at han forlader klubben til sommer.
I øjeblikket er han udlejet til Southampton, hvor han har spillet 18 Premier League-kampe i denne sæson.
– Det har været en stor rejse, men nu kommer det til ende. Det er tid til en frisk start og at finde et nyt hjem.
– Det ser jeg frem til, men samtidig er mit hoved ikke helt dér endnu, og det hele handler om, hvad der sker hos Southampton. Jeg er fuldt ud fokuseret på at hjælpe os til at blive op, og vi er nødt til at være positive på en daglig basis og vinde kampe.
– Når vi nærmer os slutningen på sæsonen, skal jeg tænke på noget andet. Men lige nu er jeg bare fokuseret på fodbolden og den opgave, der ligger foran os.
– Southampton er en god klub at være hos, hvor jeg kan udvikle mig og få minutter. Hvis de afgiver et bud, vil jeg naturligvis være mere end glad for at blive, siger Maitland-Niles til The Athletic.
Maitland-Niles' kontrakt med Arsenal udløber efter denne sæson.
LÆS OGSÅ: Enig med Gary Neville: Én signing kan gøre United til mestre
LÆS OGSÅ: Slagter Arsenal-spiller: “Han hører til i Championship”