Bekræftet: Duo forlader Manchester United
Manchester United må sige farvel til to væsentlige skikkelser, der har spillet en stor rolle i klubben det seneste stykke tid.
Avisen Daily Mail kan bekræfte, at Manchester Uniteds chef for sportsmedicin, Gary O’Driscoll, forlader klubben efter blot 18 måneders ansættelse.
Samtidig har førsteholdslægen Jim Moxon også forladt Manchester United efter blot to år i klubben for at jagte en ny mulighed.
Kilder tæt på Manchester United fortæller, at duoen exit er en tilfældighed og ikke har noget at gøre med de store nedskæringer, der er i gang i klubben.
Især Gary O’Discolls farvel er en stor overraskelse, for han kom til De Røde Djævle i september 2023 efter 14 år hos Arsenal. Han blev beskrevet som en af de mest erfarne og respekterede ledere i sportsmedicin.
Han har angiveligt sat et stort aftryk på Manchester Uniteds lægestab over det seneste halvandet år, men nu har han altså valgt at trække stikket.
Den engelske storklub har været enormt hårdt ramt af skader i de seneste sæsoner, og lige nu er der ti førsteholdsspillere ude.
Læs også: Kun Jan Mølby er bedre end Mohamed Salah
Det siges dog heller ikke at have nogen sammenhæng med, hvorfor Gary O’Driscoll og Jim Moxon har valgt at forlade klubben på nuværende tidspunkt.