Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: John Terry vender tilbage for at spille på Stamford Bridge

Af Morten Jørgensen
09.05.2019 Kl. 12:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I 2017 spillede John Terry sin sidste kamp for Chelsea, men nu vender den engelske legende tilbage til sin gamle hjemmebane. Endda som spiller.

Den 16. juni afholder Unicef en opvisningskamp ved navn Soccer Aid, og her skal John Terry trække en engelsk landsholdstrøje over hovedet på Stamford Bridge. Han kommer til at spille sammen med Joe Cole og Glen Johnson.

– Alt ved at spille i Soccer Aid for Unicef er en stor ære – ikke kun for mig personligt, men også for min familie. Som far giver Unicefs arbejde rundt i verden genlyd, og jeg ser virkelig frem til at bidrage til det. Vores familie har set Soccer Aid for Unicef gennem årene, og jeg er ekstremt spændt på at spille, siger John Terry ifølge Chelseas hjemmeside.

Modstanderen bliver et udvalgt verdenshold, hvor blandt andre Didier Drogba, Michael Essien og Ricardo Carvalho kommer til optræde.

Annonce