Bekræftet: United-stjerne skadet - bekymring breder sig
Casemiro er blevet ramt af et tilbagefald, og han glipper derfor kampen for Manchester United mod Liverpool denne søndag.
Tidligere på sæsonen var den 32-årige midtbanespiller ude med en skade i to og en halv måned som følge af en baglårsskade.
Sent lørdag aften kunne Brasiliens landstræner, Dorival Junior, fortælle, at Casemiro ikke var med i landsholdstruppen til testkampene senere på måneden.
Kilder i omklædningsrummet har forklaret, at de store krav ved Uniteds træningssessioner har bidraget til det seneste tilbagefald, skriver Manchester Evening News.
LÆS OGSÅ:
Stille protest: United-tilhængere rasende over ny plan
Avis: United-flop på blokken hos Juventus
Ny melding: De er klar med nyt bud på Harry Maguire
Bekymringen breder sig derfor hos Manchester United, hvor spillerne i længere perioder har beklaget sig over de hårde krav, Erik ten Hag stiller.
Casemiros fravær er skade eller sygdom nummer 51 for United i denne sæson.
Diogo Dalot, Bruno Fernandes og Alejandro Garnacho er de eneste tre spillere, som er gået igennem sæsonen uden en skade.
United hentede Casemiro i Real Madrid i sommeren 2022, men der er uvished angående hans fremtid efter en skadesplaget sæson.
Det er kamp nummer 18, Casemiro misser i denne sæson, og han rygtes i stor stil til Saudi-Arabien.