Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekymrende: Et stort rod

Af Christian Frese
22.10.2024 Kl. 13:17

Michael Dawson blev nok en gang skuffet over at se West Ham spille, da The Hammers gæstede stopperens tidligere klub Tottenham i weekenden.

West Ham kom ellers foran og havde et fornuftigt 1-1-resultat med til pausen, før det hele smuldrede i det første kvarter af anden halvleg. Fra det 52. til det 60. minut nettede hjemmeholdet tre gange, og så tabte klubben fra det østlige London for fjerde gang i sæsonen.

– West Ham var et stort rod. Det var utroligt. Jeg kunne ikke tro det. På 15 minutter i anden halvleg gled kampen dem pludselig ad hænde. Jeg sagde i pausen, at kampen var på vippen. Spurs var det bedste hold, men West Ham kun ret let have vendt det og taget føringen. 15 minutter ændrede alt, og det er en bekymring for Julen Lopetegui, fortæller Dawson på Sky Sports.

Den nye cheftræner har fået en hård start på tiden som West Ham-boss. Efter otte ligakampe roder klubben rundt nede som nummer 15, seks pladser lavere end slutplaceringen i 2023/2024, og man er ude af Carabao Cuppen efter et 1-5-nederlag på Anfield.

– Jeg har set ham (Lopetegui, red.) flere gange i denne sæson, og jeg forventede mere fra dem. Det gjorde jeg virkelig. De fik en god sejr over Ipswich, meget komfortabel. Og så er det bekymrende, at de så sætter sådan en præstation sammen.

– Jeg så dem mod Chelsea, og det var meget bekymrende. Det er ikke, hvad West Ham-fansene eller nogen vil forvente. De vandt hos Tottenham i sidste sæson, selvom det var heldigt. Men de 15 minutter i anden halvleg var bekymrende, lyder dommen fra Dawson.

Foruden Ipswich har West Ham kun slået bundholdet Crystal Palace i ligaen. Nederlagene er kommet til Aston Villa, Manchester City, Chelsea og altså Spurs. Mod Brentford og Fulham er det blevet til pointdelinger. På søndag kommer Manchester United på besøg.

Læs her den seneste melding om Lopeteguis jobsikkerhed.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce