Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekymret over udmelding fra Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
30.09.2024 Kl. 16:29

Christian Eriksen og Manchester United er ikke inde i en god gænge i øjeblikket.

Klubben tabte søndag med 3-0 til Tottenham og har nu ikke vundet i de seneste tre kampe på tværs af samtlige turneringer.

Læs også: Tidl. assistent afslører: United tæt på melding om Ten Hag

Efter, at klubben spillede 1-1 mod FC Twente i Europa League, udtalte Christian Eriksen, at hollænderne ville det mere end De Røde Djævle.

Det er en udtalelse, der er gået viralt siden da, og søndag blev den også grebet af den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville, der anser det som stærkt bekymrende, hvad der i øjeblikket sker i klubben, hvor der ikke synes at være nogen som helst struktur.

– Når jeg tænker tilbage på Christian Eriksens kommentarer fra onsdagens kamp, fra en der er inde i omklædningsrummet, fra en, der er meget erfaren og som man kan stole på, når han siger, at de ikke ønskede det og ikke ønskede det lige så meget som det andet hold i en fodboldkamp. Det har mere betydning, end noget nogen anden kan sige.

– Han sidder derinde (i omklædningsrummet, red.), og han kan se det med sine egne øjne. Vi ved, at, hvad der sker derinde, ikke kan være særlig godt, for det forgrener sig til spillet på banen. Det er det gamle ordsprog med, at hvad man foretager sig i ugens løb kommer ud på banen om lørdagen, og det er meget sandt.

– Det er derfor, man hører, når nogen taler om træningen under Sir Alex Fergusons tid, at der altid var 100 procent intensitet i hvert eneste minut. Der var detaljer i forhold til alt, i forhold til, hvordan man spiste, sov, drak og sådan noget. Detaljen ved alt skal være helt perfekt, og så kan der måske ske noget om lørdagen.

Læs også: Så meget koster det at fyre Ten Hag

– Der er ingen tvivl om, at der er noget galt i dét United-omklædningsrum, for i dag … det, vi så i første halvleg. Helt ærligt. Det er det værste, jeg har set under Erik ten Hag, lyder det fra Neville ifølge Manchester Evening News.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce