Bellingham gør det igen: Matchvinder i El Clasico
Jude Bellingham afgjorde El Clasico til Real Madrids fordel.
Barcelona havde længe kurs mod en sejr i El Clasico, men så meldte Jude Bellingham sig på banen med to scoringer i anden halvleg – den sidste scoring i overtiden på Camp Nou.
Den tidligere Manchester City-anfører Ilkay Gündogan havde ellers bragt Barcelona foran efter bare seks minutter, men Real Madrid endte alligevel med at snuppe alle tre point og er nu på førstepladsen i La Liga med fire point mere end Barcelona.
Bellingham er topscorer i La Liga med ti mål i ti kampe, og der sidder formentlig et par Premier League-klubber og ærgrer sig gevaldigt over, at det blev Real Madrid, som endte med at købe ham i sommerens transfervindue.
Mere end 750 millioner kostede Bellingham, som selv var opsat på at skifte til den spanske storklub, og det har han nok ikke fortrudt.
Ham havde vi dog gerne set i Premier League, og det havde Barcelona nok også.
Følg med i vores Matchday Liveblog her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League