Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bizart: Sancho kan vende tilbage til United

Af Emil Plovgaard
31.08.2024 Kl. 13:58

Jadon Sancho kan vende tilbage til Manchester United næste sommer.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Læs også: Advarer Jadon Sancho: Du begår en stor fejl

Den engelske landsholdsspiller tilbragte anden halvdel af den forgangne sæson på udlån hos Borussia Dortmund efter en større kontrovers med klubbens manager, Erik ten Hag.

Det var netop Dortmund, han blev hentet fra i sommeren 2021, men han har ikke spillet en kamp for De Røde Djævle, siden klubben slog Nottingham Forest med 3-2 i slutningen af august 2023.

Han blev udeladt af trupperne til de første to kampe mod Fulham og Brighton, og det stod derfor klart, at Sancho ikke havde nogen fremtid på holdet.

Ifølge Romano kan Sancho vende tilbage til United, hvis Chelsea ikke formår at lande en placering i top-14.

– Jadon Sancho, Chelsea og Manchester United har skrevet under på alle dokumenter i tide. Handlen er 100 procent på plads.

– Der er tale om en lejeaftale med købsobligation, som kan træde i kraft, hvis Chelsea slutter inden for de 14 øverste pladser i Premier League.

– Overgangssummen starter fra 177 millioner kroner og kan stige til 222 millioner kroner afhængigt af bonusser i aftalen, skriver Romano.

Sancho er af den tidligere Tottenham-stopper Michael Dawson blevet advaret om skiftet.

– Det er et overraskende skifte, når jeg kigger på de spillere, Chelsea allerede råder over på kantpositionerne.

– Jadon Sancho er en god spiller. Lad os ikke glemme det. Han var en superstjerne hos Borussia Dortmund, skiftede til United, og her gik det ikke.

– Men hvorfor skulle det blive anderledes af at skifte til Chelsea? Hvor skal han spille? Jeg troede ærlig talt, at han ville skifte til en klub, hvor han ville få spilletid.

– Han er den type spiller, der har brug for at spille hver uge. Man henter Sancho ind for Sterling. Det er tankevækkende.

– Det har ikke fungeret for ham i United. Det gjorde det hos Dortmund. Det lod til at være som et hjem for ham, og han spillede sin bedste fodbold der.

Læs også: Jadon Sancho går markant ned i løn

– De klubber, han har spillet for er utrolige, men han er nødt til at spille, fortæller Dawson til Sky Sports.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce