Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blev sparket i hovedet: Nu er der ny status på Mateta

Af Alexander Walther Petersen
24.03.2025 Kl. 13:58

Når Crystal Palace skal spille kvartfinale mod Fulham på lørdag i FA Cup-regi, er der gode nyheder om den franske profil i form af Jean-Philippe Mateta.

Annonce

Det har angriberen selv bekræftet i et opslag på Instagram mandag.

Tidligere i denne måned blev Jean-Philippe Mateta sparket i hovedet af Millwall-målmanden Liam Roberts. Den voldsomme episode betød, at den store spydspids måtte syes med hele 25 sting.

Men nu er der gode nyheder. Den 27-årige angriber fra The Eagles er nemlig tilbage på græs – og vil være kampklar til lørdagens møde med Fulham i FA Cup-kvartfinalen.

Mateta har været en absolut profil for London-mandskabet i indeværende sæson, hvor franskmanden har scoret 15 gange og leveret tre assists fordelt over alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Schmeichel er færdig: Her er afløseren

De solide præstationer for Premier League-klubben, der per nuværende har otte point op til Newcastle på den europagivende sjetteplads, har desuden ført til interesse hos flere storklubber.

Her skulle Manchester United være klar til at hente den tidligere Mainz-angriber. The Red Devils er dog også kædet sammen med Victor Osimhen og Viktor Gyökeres, hvorfor det langt fra er sikkert, at Mateta bliver den foretrukne transfer.

Oliver Glasners mandskab tørner sammen med Fulham på udebanen Craven Cottage lørdag klokken 13.15. Du kan følge opgøret på Viaplay.

Samtidigt forlyder det, at Chelsea-ledelsen står overfor en kæmpe beslutning, der kan være med til definere det fremtidige ejerskab i London-klubben.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce