Bliver bedst lønnet: Newcastle nærmer sig stjernespillers krav
Det er ikke længe siden, at Eddie Howe offentligt sagde, at Joelinton muligvis har spillet sin sidste kamp for Newcastle.
Brasilianeren er ude med en skade resten af sæsonen, og han har kontraktudløb i sommeren 2025. På daværende tidspunkt var der intet, der tydede på, at han ville forlænge sin kontrakt. Derfor kunne Newcastle kraftigt overveje at sælge ham til sommer.
Nu har situationen imidlertid taget en kraftig drejning.
For ifølge The Telegraph nærmer Newcastle sig lige nu en kontraktforlængelse med den brasilianske midtbanespiller.
Det er klubbens medejer Amanda Staveley, som har taget sig af forhandlingerne, da sportsdirektør Dan Ashworth er sendt på orlov forud for et muligt skifte til Manchester United.
Forhandlingerne har angiveligt været produktive, og det er nu langt fra usandsynligt, at Joelinton sætter sin underskrift på en ny kontrakt.
Midtbaneprofilen havde ellers været utilfreds med Newcastles første udspil, men sidenhen har The Magpies foreslået en forbedret aftale.
Forlydningerne går på, at Joelinton vil blive en af Newcastles bedst lønnede spillere med en ugeløn på over 1,5 millioner kroner. Det vil være mere end en fordobling af hans nuværende kontrakt.
Ifølge Spotrac en ugeløn på over 1,5 millioner kroner også gøre ham til den bedst betalte spiller i klubben. Den titel sidder landsmanden Bruno Guimarães lige nu på. Han tjener angiveligt omkring 1,4 millioner kroner om ugen.
Newcastle håber at kunne lukke en aftale med Joelinton inden maj.
Bekræftet: Her er alt om nyt Champions League-format