Bombe: Harry Kane kan ryste Premier League med vildt skifte
Patrick Dorgu ændrer navn af personlig årsag – Hvad ligger bag beslutningen? Klik her for at læse hele historien!
Efter en imponerende debutsæson hos Bayern München, kan Harry Kane inden længe være på vej til at pakke kufferten.
Således skriver Voetbal24, at den engelske angriber overvejer en tilbagevenden til Premier League.
LÆS OGSÅ: Premier League-stjerne vil til Liverpool
Og destinationen, som han overvejer, er måske endnu mere overraskende. Det er nemlig Liverpool.
Da Harry Kane i 2023 byttede Tottenham ud med en tilværelse i Bayern for en overgangssum på mere end 750 millioner kroner, så det i første omgang ud til, at han langt om længe skulle vinde trofæer.
I München har Harry Kane gjort, hvad han altid har gjort; scoret mål. Det er blevet til 76 mål i 82 kampe, men det er endnu ikke blevet til et trofæ for englænderen.
I denne sæson lader det dog til, at han omsider kan vinde noget, da Die Roten har kurs mod en guldmedalje i den tyske Bundesliga, hvor der er seks point ned til Bayer Leverkusen med otte runder igen.
Den nu 31-årige Harry Kane ønsker formentlig at slutte karrieren af i eget land, og derfor drømmer han angiveligt om et sidste kapitel i England.
Og det er ikke hos hvilken som helst klub. Efter sigende skulle Liverpool være hans foretrukne destination, og klubben har allerede forhørt sig hos hans entourage.
Det er dog usandsynligt, at Liverpool vil gå all-in på at hente Harry Kane, da The Reds i stedet fokuserer på yngre spillere.
Derudover lyder det, at adskillige offensivspillere, såsom Darwin Núnez, Diogo Jota og Luis Díaz kan forlade klubben til sommer.
Mohamed Salahs fremtid er desuden også uvis. Egypterens kontrakt udløber efter sæsonen, og den er endnu ikke blevet forlænget.
Det kan bane vejen for en ny, erfaren angriber.