Bombe i United: Højlund-exit rykker nærmere
22-årige Rasmus Højlund kan være i gang med sin sidste sæson på Old Trafford.
Sådan lyder meldingen fra Manchester Evening News’ chefredaktør i form af Samuel Luckhurst.
Det har været svært for Rasmus Højlund at få klaveret til at spille i Manchester United, hvor den danske angriber ikke scorer nok mål. Tidligere på sæsonen blev det eksemplificeret med hele 99 dage uden mål til følge, hvilket i spilletid var hele 22 timer og 19 minutter.
Den tidligere Atalanta-angriber kostede over 600 millioner kroner, men i takt med det dalende niveau er prisen faldet markant til næsten det halve. Flere italienske klubber lurer på landsholdsprofilen, der kan ryge på udleje eller blive solgt i sommerens transfervindue.
Og samtidigt er erstatningen måske allerede på vej.
United er nemlig fortsat i kontakt med RB Leipzig-angriberen Benjamin Sesko og hans bagland, der tilbage i sommeren 2022 afviste et skifte til klubben, mens Matheus Cunha fra Wolverhampton spøger i kulissen.
Derudover er Napoli-ejede Victor Osimhen i flere ombæringer er blevet kædet sammen med et skifte til den engelske storklub. Det forlyder, at en principaftale allerede er på plads med den nigerianske spydspids.
De Røde Djævle kan redde denne sæson, hvis de går hele vejen i Europa League. I semifinalerne møder de spanske Athletic Bilbao, mens de med stor sandsynlighed kan tørne sammen med Tottenham Hotspur i en eventuel finale.
Det kræver dog, at The Lilywhites sender den norske sensationsklub Bodø/Glimt ud af turneringen.
Samtidigt forlyder det, at en tidligere cheftræner i United kan vende tilbage i cheftrænerstolen.