Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BOMBE: Nu vil Liverpool kapre stjerneangriber

Af Alexander Walther Petersen
24.03.2025 Kl. 16:37

Liverpool vil forstærke sig på flere positioner, når sommerens transfervindue åbner.

Annonce

Her er det særligt på angriberposten og back-positionerne, at Arne Slot ønsker en polstring.

Nu meddeler italienske Gazzetta Dello Sport, at Premier League-duksene er klar til at hente en sand målmager, der har været rygtet kraftigt til rivaliserende klubber i den bedste engelske række.

Manchester United og Arsenal jagter en ny angriber til næste sæson, hvor storklubberne er blevet kædet sammen med 26-årige Victor Osimhen.

Den nigerianske spydspids er ejet af Napoli, men er sendt på udleje til tyrkiske Galatasaray, hvor han har fundet vejen til nettet hele 20 gange i indeværende sæson.

LÆS OGSÅ: Engelske storklubber jagter stjerne: – Han skifter klub til sommer

Men nu har Liverpool erklæret sin interesse i Osimhen, der ikke har meget fremtid i Italien, da han har raget sig uklar med den italienske storklub. Det meddeler Gazzetta Dello Sport.

Målmaskinen kan være den fremtidige løsning for The Reds, der mangler en førsteangriber. Darwin Nunez og Diogo Jota har ikke leveret varen i denne sæson, hvorfor deres tid på Anfield kan være forbi til sommer.

Portugisiske Jota er kædet sammen med et skifte tilbage til Wolverhampton, mens den tidligere Benfica-stjerne i form af Nunez kan tage turen til oliestaten, hvor han allerede i vinterens transfervindue var på vej hen.

Hvis Arne Slot vil have fingrene i Victor Osimhen, kræver det 553 millioner kroner, der svarer til nigerianerens frikøbsklausul.

Samtidigt forlyder det, at Manchester United måske er på vej til at hente en helt anden angriber til Old Trafford.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce