Bombe: Tidl. United-stjerne taler ud om kaotiske tilstande i klubben
Raphaël Varane var et kæmpe navn, da han tilbage i 2021 tog turen fra mægtige Real Madrid til den engelske storklub Manchester United.
Opholdet, der bød på tre år i den røde del af Manchester, blev dog aldrig en succes.
Nu fortæller Varane, hvordan han oplevede United-tiden – og det er ikke positivt.
Den stærke stopper mener nemlig, at klubben overhovedet ikke havde styr på den overordnede struktur og kultur. Det var ellers noget, som Varane oplevede i den spanske hovedstadsklub Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Ikke i tvivl: De har mistet tiltroen til Rúben Amorim
– Selv indefra set som spiller var der ikke en klar struktur over, hvordan tingene skulle fungere. Der har ikke været styr på deres fremgangsmetode i årevis.
– I Real Madrid har de i det mindste defineret en måde at gøre tingene på, hvilket vedrører alle niveauer i klubben.
– Hos Manchester United var det slet ikke klart defineret, hvordan man skulle rekruttere, hvordan man skulle spille og generelt kommunikere. Der var ikke de samme procedurer, processer, struktur (som i Real Madrid, red.), lyder det nu fra Varane ifølge United-mediet centredevils.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen bryder tavsheden
Den i dag 31-årige Raphaël Varane tørnede senest ud for italienske Como, der er under ledelse af den tidligere Arsenal- og Chelsea-stjerne Cesc Fabregas. Men en alvorlig knæskade har fået ham til at indstille karrieren.
Franskmanden opnåede over 200 kampe for Los Blancos i perioden fra 2011-2021, hvorefter turen gik til Old Trafford. Her blev Varane i tre år, men grundet flere skader og perioder uden spilletid, spillede han blot 68 gange for Manchester United.
Derudover har forsvarsspilleren opnået 93 landskampe for det franske A-landshold gennem tiden.