Brændt straffe i ny City-nedtur
Manchester City havde en forhåbning om, at den korte julepause på fire dage ville have forvandlet alt for klubben.
Klubben har været inde i en dramatisk nedtur i de seneste to måneder, hvor det inden kampen mod Everton var blevet til ni nederlag i de seneste 12 kampe.
LÆS OGSÅ: Nu er de favorit til at hente Gyökeres
På papiret venter der Manchester City et par nemme uger, og på hjemmebane mod Everton skal der tre point på bordet. Såre simpelt.
Det blev da også en bragende god start på opgøret for Pep Guardiolas tropper, der kom foran efter 14 minutters spil på et mål af Bernardo Silva.
Han blev spillet fri af Jérémy Doku, der formåede at sende bolden om bag Evertons James Tarkowski, der ellers havde en næsten fejlfri kamp denne Boxing Day.
Det var nok snarere et lettelsens suk end reel jubel, der i disse sekunder viste sit ansigt frem på Etihad Stadium.
Sean Dyches mandskab fik en svær begyndelse på opgøret, men formåede at spille sig bedre med undervejs. Efter 36 minutters spil gik det så galt for det kriseramte hjemmehold.
Iliman Ndiaye modtog en aflevering, som han tæmmede og nærmest i samme bevægelse skød mod mål med sit støtteben. Et smukt mål, som du kan se i videoen øverst i artiklen
De to mandskaber måtte gå i katakomberne med en 1-1-stilling ved pause.
Akkurat som det var tilfældet med første halvleg, var det også et stærkt City-mandskab, der dukkede op fra første fløjt ved anden halvleg.
Savinho tiltvang sig et straffespark, som Erling Haaland skulle forsøge at udnytte. Men for andet straffespark i træk brændte nordmanden på sit straffespark efter en sublim redning fra Jordan Pickford.
Det viste sig efterfølgende, at en kynisk beregnende Jordan Pickford på forhånd havde skrevet det meste data ind på sin vandflaske – og det lykkedes altså tilsyneladende.
Jordan Pickford’s water bottle has all the intel on Manchester City’s penalty takers 👀 pic.twitter.com/TXO0sDiWeA
— ESPN UK (@ESPNUK) December 26, 2024
Herefter var det et City-mandskab, der var mestendels på bolden, mens Everton i små stik forsøgte at lukrere på omstillinger.
Det lykkedes dog ikke nogle af mandskaberne at score yderligere, hvorfor kampen ender 1-1.
LÆS OGSÅ: United har udset sig første signing i januar
Manchester City får på søndag en ny chance for at komme ud af krisen, når de gæster Leicester på udebane, mens Everton tager imod Nottingham Forest på Goodison Park.
Her brænder Erling Haaland straffe: