BREAKING: Amorim fyringstruet - United i hemmelige opkald til topkandidat
Manchester United har haft en forfærdelig sæson indtil videre, og i efteråret besluttede klubben sig for at fyre Erik ten Hag. Ind som erstatning blev Rúben Amorim hentet i november.
Manchester United befinder sig i øjeblikket som nummer 15 i Premier League, tættere på nedrykningsstregen end på top fire, og Amorim er allerede kommet under et gevaldigt pres.
LÆS OGSÅ: – Manchester United reddet af VAR-fejl
Resultaterne under Amorim har været værre end under Ten Hags tid på Old Trafford, og United har blot vundet fire ud af 15 Premier League-kampe under portugiserens ledelse.
Allerede nu er der forlydender om, at Amorim kan ryge i svinget, såfremt resultaterne ikke forbedrer sig, men den generelle opfattelse synes at være, at han også er at finde hos De Røde Djævle i begyndelsen af næste sæson.
Men hvis tingene ikke forbedrer sig, vil Manchester United gerne ansætte den tidligere FC Barcelona-boss Xavi, skriver det spanske medie Relevo.
Xavi holder i øjeblikket sabbatår efter afskeden med den catalanske storklub, og han ønsker på ingen tænkelig måde at overtage et hold midt i sæsonen.
– De dårlige præstationer, som Amorim har leveret, gør, at han står for skud, selvom han har en kontrakt frem til sommeren 2027 med option på yderligere et år.
– Opkald til Xavi for at forføre ham fortsætter med at ske, mens man venter på et definitivt ja fra træneren, skriver mediet.