BREAKING: Ancelotti forlader Real Madrid - nyt job på plads
Carlo Ancelotti er angiveligt på nippet til at forlade Real Madrid.
Tidligere på måneden blev det rapporteret, at den italienske taktiker ville forlade Santiago Bernabeu som følge af klubbens eliminering i Champions League-kvartfinalen til Arsenal.
Den tidligere AC Milan- og Chelsea-boss har længe været på radaren hos Brasilien.
Og det brasilianske fodboldforbund er efter sigende nu meget overbevist om, at man får grønt lys til at lande Carlo Ancelotti som ny landstræner. Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
– Det brasilianske fodboldforbund føler sig meget overbevist om at lande en aftale med Carlo Ancelotti som ny landstræner.
– Han vil skifte før klub-VM, det er en klar indikation fra Brasilien.
– Der er forbundsansatte i Spanien for at lande en aftale, og man venter nu på beslutning fra Real Madrid, skriver Romano.
Meldingen bakkes op af Sky Sports, der skriver, at Ancelotti er meget tæt på jobbet som landstræner for Brasilien.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Forhandlingerne vil finde sted i maj, og det ventes, at italieneren forlader Real Madrid i løbet af næste uge, skriver mediet.
Ancelotti har været på radaren hos Brasilien siden VM-slutrunden i 2022, og forud for VM-slutrunden i 2026 lader det til, at italieneren er meget tæt på at lande jobbet.
Brasilien ønsker at have ansat italieneren som landstræner inden landskampene i juni.
Du finder de seneste transferrygter her.
















