BREAKING: Arne Slot idømt karantæne og stor bøde
Arne Slot er blevet idømt en karantæne og en stor bøde for sin ageren efter slutfløjtet i Merseyside-derbyet for nylig.
En uafhængig kommission har valgt at straffe både Everton, Liverpool, Arne Slot og Sipke Hulshoff i forbindelse til lokalopgøret den 12. februar.
Dommen lyder på, at begge klubber ikke var i stand til at sikre, at deres spillere og/eller stab opførte sig ordentligt efter slutfløjt.
Både Everton og Liverpool har indrømmet sigtelserne, og den uafhængige kommission har idømt klubberne bøder. Everton skal betale 584.000 kroner, mens Liverpool slipper med 450.000 kroner.
Værre står det dog til for Arne Slot, som ikke kunne opføre sig ordentligt og samtidig brugte beskidte ord mod kampens dommer og linjedommer efter kampen.
Hollænderen har også accepteret sigtelsen, og han er per omgående blevet idømt en karantæne på to spilledage, og samtidig får han også en bøde på 629.000 kroner.
Også Sipke Hulshoff er blevet idømt to spilledages karantæne, men han slipper dog med en bøde på blot 63.000 kroner.
Læs også: Patrick Dorgu løber med opmærksomheden
Dermed misser Arne Slot de kommende to Premier League-kampe, som Liverpool spiller. Den første er i aften mod Newcastle, mens den næste er mod bundproppen Southampton den 8. marts.