Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Arsenal enig med Premier League-klub

Af Emil Plovgaard
28.08.2024 Kl. 21:05

Southampton er nået overens med Arsenal om en overgangssum for Aaron Ramsdale.

Det melder Sky Sports News onsdag aften.

Læs også: Arsenal-transfer nærmer sig

I første ombæring kommer handlen til at lyde på 159 millioner kroner, men den kan potentielt set stige til 221 millioner kroner.

Dermed kan Arsenal potentielt set komme til at inddrive mange af de penge, som man i sin tid selv gav for Ramsdale.

Ramsdale måtte i den forgangne sæson finde sig i at blive degraderet til andenviolin, hvor den daværende Brentford-keeper David Raya blev hentet ind på en lejeaftale.

Handlen blev siden gjort permanent, og det har således ikke ændret på Ramsdales position frem mod denne sæson.

Forhandlingerne pågår fortsat, noterer mediet sig, i forhold til at nå til enighed om andre detaljer i en aftale.

Læs også: Ny melding: Liverpool har udset sig Van Dijk-afløser

Det ser dog positivt ud i forhold til at få en transfer på plads inden fredagens deadline.

Ramsdale skiftede til Arsenal i sommeren 2021 på en længevarende aftale. Han blev hentet til klubben fra Sheffield United, som han inden da var rykket ned fra Premier League med.

I videoen øverst i artiklen kan du se en fejl fra Aaron Ramsdale i kampen mod Brentford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce