Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Arsenal har aftale på plads

Af Emil Plovgaard
16.08.2024 Kl. 12:18

Arsenal har nu gjort konkrete skridt i sin jagt på Mikel Merino fra Real Sociedad.

Midtbanespilleren venter på, at de to klubber skal nå til enighed om en aftale, efter at han selv har indvilliget i de personlige betingelser i en Arsenal-kontrakt.

Læs også: Rio Ferdinand advarer Manchester United om signing

Ifølge Radio Marca har Arsenal forhandlet med La Liga-mandskabet siden onsdag i forrige uge.

Arsenal har nu indgået en principaftale med den spanske klub for omkring 35 millioner euro, svarende til 260 millioner kroner, lyder det.

Merino har kontraktudløb i sommeren 2025, og derfor kan Real Sociedad ikke kræve alverden for den 28-årige spanier.

Der er en forventning om, at aftalen endegyldigt kan lukkes i løbet af weekenden.

Merino kan dermed blive Arsenals tredje signing denne sommer, efter at klubben tidligere i løbet af transfervinduet præsenterede David Raya og Riccardo Calafiori.

Arsenal sluttede i den forgangne sæson på en andenplads i Premier League, og klubben ønsker at forbedre placeringen i den kommende sæson.

Merinos holdkammerat Martin Zubimendi afviste for nylig et skifte til Liverpool, men Merino er altså mere opsat på et skifte væk, tyder det på.

Merino har tidligere erfaring fra Premier League, hvor han tilbragte et år hos Newcastle, inden han i 2018 skiftede til Spanien, hvor han spillede sammen med Martin Ødegaard i 2019/20-sæsonen, da nordmanden var udlejet til Real Sociedad fra Real Madrid.

Læs også: Arsenal rykker tættere på ny signing: Men én ting skal ske først

Merino spillede i den forgangne sæson 45 kampe på tværs af samtlige turneringer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce