Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Chelsea-ejere i strid

Af Emil Plovgaard
06.09.2024 Kl. 21:05

De primære ejere af Chelsea afvejer nu mulighederne, efter at have drevet Premier League-klubben de seneste to år.

Der er sket en ændring i forholdet mellem Todd Boehly og Behdad Eghbali, skriver finansmediet Bloomberg.

Læs også: Vild melding om Osimhen

Derfor pønser det californisk baserede Clearlake Capital og den amerikanske forretningsmand Todd Boehly i øjeblikket på, om de kan købe hinanden ud.

Forholdet mellem Eghbali og Boehly er blevet gradvist forværret i løbet af de seneste sæsoner, efter at de har brugt mange milliarder på at sikre klubben succes – hidtil uden held.

Der er forskellige holdninger til Chelseas rekrutteringspolitik, holdets underpræsteren og manglende fremskridt i forhold til et nyt stadion, der ligger bag striden, lyder det.

Clearlake ejer mere end 60 procent af Chelsea, mens Boehly ejer resten sammen med den amerikanske forretningsmand Mark Walter og den schweiziske milliardær Hansjörg Wyss.

Clearlake og det Boehly-ledede konsortium købte Roman Abramovich ud af klubben efter krigen i Ukraine i 2022.

I de næsten to årtier under Abramovich’ ledelse havde klubben vokset sig til en af de mest succesfulde klubber i England med adskillige titler til følge, ligesom det også var blevet til guld i flere europæiske turneringer.

Læs også: Gallagher uenig i Chelsea-begrundelse

Selvom de nye ejere har brugt mere end ni milliarder kroner på nye spillere siden overtagelsen, er Chelseas præstationer ikke bedret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce