Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Chokmelding fra City-stjerne - vil forlade klubben

Af Alexander Walther Petersen
11.01.2025 Kl. 21:19
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Kyle Walker har fortalt ledelsen i Manchester City, at han vil væk fra klubben og spille i udlandet.

Det bekræfter Pep Guardiola på pressemødet efter ydmygelsen af Salford City i FA Cuppen lørdag aften.

Den 34-årige kultfigur i Manchester City, Kyle Walker, var heller ikke at finde i truppen til aftenens FA Cup-opgør.

Walkers fravær har derfor haft en åbenlys årsag – også selvom Pep Guardiola har udtalt, at fravælgelsen bundede i en regulær teknisk beslutning.

LÆS OGSÅ: City savede Salford midtover med historisk Grealish-scoring

Nu forlyder det, at den spanske manager har haft en snak med den engelske landsholdsspiller torsdag.

– For to dage siden bad Kyle om at undersøge mulighederne for at spille i udlandet, da han vil fortsætte sin karriere der, fortæller Guardiola i interviewet bragt af talkSPORT.

Du kan se et udklip af interviewet herunder.

Der har løbende været rygter om, at Walker vil fortsætte karrieren i en anden klub. I den sammenhæng har Saudi-Arabien været vendt som mulig destination.

LÆS OGSÅ: Manchester United træffer beslutning om Rashford

City-bossen Pep Guardiola har dog tidligere bedyret, at han ikke kender noget til de rygter. Ifølge Fabrizio Romano har spanieren nemlig sagt følgende:

– Jeg ved det ikke, (Walkers ønske om et eventuelt skifte væk fra klubben, red).

Englænderen har kontraktudløb til næste sommer med den klub, han har spillet for siden 2017. Det er blevet til mere end 300 kampe for The Cityzens, hvor Kyle Walker har vundet alt.

Han har løftet Premier League-trofæet hele seks gange, Champions League-pokalen med de store øre én gang og stået med titlen seks gange i de hjemlige pokalturneringer.

Du kan se alle højdepunkter fra Citys overbevisende sejr lørdag aften mod Salford City i videoafspilleren øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce