BREAKING: Dansker nærmer sig et stort skifte til United
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester United kan være på vej til at købe endnu en dansker.
Det drejer sig om Lecce-profilen Patrick Dorgu. Danskeren kan nu tage store skridt mod et kæmpe skifte, når United og Lecce i aften skal mødes for at drøfte en eventuel handel.
Det meddeler transferjournalisten Alfredo Pedullá.
Der er gang i transferrygterne hos Manchester United, der har set sig varme på den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu.
Nu skal repræsentanter for de respektive klubber mødes i aften. Her skal de skal forsøge at nå til enighed om en potentielt forestående handel.
LÆS OGSÅ: ‘Få dem væk’: Legende slagter tre United-stjerner
Mandag aften kunne den troværdige journalist David Ornstein fra The Athletic bekræfte, at der var reel interesse om en handel af den 20-årige dansker. Faktisk skulle de konkrete forhandlinger allerede være i gang.
– De er i forhandlinger med Patrick Dorgu. Han er en back fra Lecce i Italien. 20 år gammel, dansk landsholdsspiller. Han kan spille i venstre og højre side. Forhandlingerne skrider frem. Der er endnu ingen aftale på plads. Manchester United vil måske rejse til Italien for at optrappe processen.
– De kigger på en række forskellige løsninger til en række forskellige positioner. Derefter vil de beslutte sig for, hvad der skal ind og ud. Det er en meget kritisk måned for United i, hvad der har været en meget svær sæson på Old Trafford hidtil, forklarer David Ornstein til NBC Sports.
Nu er det så officielt, at The Red Devils rejser til Milano med henblik på at lande en aftale med den danske back.